Hvad er p-piller?
- P-piller er tabletter, som en kvinde indtager for ikke at blive gravid.
- Cirka en trediedel af danske kvinder i alderen 15-44 år. Halvdelen af de 20-24 årige benytter dem.
- Det anbefales at førstevalget af p-piller er 2. generations p-piller pga. færrest bivirkninger til denne type.
- Kvinder som gennem længere tid ukompliceret har brugt 3. eller 4. generations p-piller kan fortsætte med dem.
Hvem kan benytte p-piller?
- Lægen vil helst vente med at ordinere p-piller, indtil den unge kvinde har haft regelmæssige menstruationer i et halvt til et år.
- Hvis kvinden er under 15 år, skal forældrene almindeligvis give deres samtykke.
Hvem bør ikke benytte P-piller?
- Hvis kvinden selv, hendes forældre eller søskende har haft dyb årebetændelse i et ben eller en blodprop i lungen i en ung alder, er p-piller ikke den rette prævention til hende.
- Hvis kvinden har migræne måske heller ikke.
Hvor sikre er p-piller?
- P-pillen forhindrer ægløsning, og da man ikke kan blive gravid, hvis der ikke har været ægløsning, så kan man ikke blive gravid, hvis man tager p-piller.
- Metoden er derfor overordentlig sikker.
- Man er beskyttet fra første p-pille.