Årsstatus for type 2-diabetes

Har du type 2-diabetes, anbefales det, at du kommer til årsstatus én gang om året. Formålet er at sikre, at din behandling virker efter hensigten, og at eventuelle følgesygdomme opdages i tide.

Ved årsstatus får du først en tid til forundersøgelse hos sygeplejerske eller medicinstuderende. Her måles blodsukker (HbA1c), kolesteroltal, blodtryk, vægt og urinprøve. Vi spørger også til din livsstil, symptomer og eventuelle udfordringer i hverdagen.

Herefter får du en tid til samtale med din læge eller din sygeplejerske, hvor vi gennemgår prøveresultaterne, din medicin og eventuelle behov for justeringer.

Gennem god opfølgning og fokus på kost, motion og eventuel medicinsk behandling kan mange med type 2-diabetes leve et godt og aktivt liv.

Nyttige links:

Er du i tvivl om, hvornår du sidst har været til årsstatus, eller har du spørgsmål til forløbet, er du altid velkommen til at kontakte os.